Dinesen Douglas T: 35 mm B: 450 mm L: op til 10 m Behandling: Lud og hvid sæbe
Den engelske arkitekt Anouska Hempel står bag renoveringen af denne gamle herskabslejlighed i det indre København. Anouska Hempel står også bag bl.a. Hempel Hotel i London, hvor planker fra Dinesen også er blevet anvendt gennem hele byggeriet.
Lejlighedens beboer, der tidligere har haft bopæl i Los Angeles og London, har fulgt byggeriet tæt. Igennem den 5 år lange renoveringsperiode har han deltaget i alle materiale- og indretningsvalg. Der er lagt vægt på et roligt og varmt udtryk gennem hele lejligheden.
Det endelige resultat er en lys lejlighed med en umiskendelig minimalistisk stil, som yderligere understreges af de gennemgående rene, enkle linjer. Varmen fra gulvet og det indirekte lys i tilfører lejligheden en afslappet og hjemlig atmosfære.
Plankerne fra Dinesen er i dette projekt også anvendt til det lange spisebord, lejlighedens gæsteseng, hylder og sofaborde mm.